|
Ny medalje samt vognpolet.

Skanderborg Møntsamlerforening har i forbindelse med det afholdte 35 års jubilæum den 9. januar 2008 udgivet en jubilæumsmedalje samt en vognpolet med samme motiv.
Medaljen har på forsiden et stiliseret portræt af Frederik II skabt ud fra forsideportrættet på Speciedaleren fra 1572.
Frederik II var kongen som gav Skanderborg købstads- rettigheder i 1538. På bagsiden af medaljen er vist Skanderborg Møntsamlerforenings bomærke, som er en 1 skilling 1563 fra samme konges regeringsperiode.
Medaljen har en diameter på 40 mm og er 3,5 mm tyk. Vægten er 35 g. Medaljen er fremstillet i ”Antique” guld- og sølvplatteret bronze.
Jubilæumsvognpolet

Vognpoletten er skabt ud fra samme motiv som medaljen dog med den forskel, at det centrale motiv med foreningens bo- mærke på bagsiden er trykt og ikke præget.
Denne teknik er valgt, fordi det ikke er muligt at præge de fine detaljer med den valgte prægeteknik.
Vognpoletten har en diameter på 27 mm (samme størrelse som en 20 kroners mønt) og er fremstillet i guld- og sølv- platteret bronce.
Oplaget er 1000 stk. i sølv samt 1000 stk. i guld.
Gaver til foreningens medlemmer!
Medalje og vognpolet blev uddelt som gave til de fremmødte medlemmer til jubilæumsarrangementet den 9. januar.
Medlemmer der endnu ikke har modtaget deres gave har mulighed for at få denne ved næste møntmøde. Medlemmer der ikke har mulighed for at møde op vil få deres gave tilsendt med posten.
Der er mulighed for at købe medaljer eller poletter - kontakt venligst foreningen eller kasseren. Dette tilbud gælder også ikke-medlemmer.
Prisen er:
- Medaljer i fløjlsæske: 75,- kr./stk.
- Vognpoletter: 20,- kr./sæt (guld og sølv)
Foreningsmærke (pin)

Foreningen har i forbindelse med fremstillingen af medaljer og vognpoletter benyttet lejligheden til samtidigt også at få fremstillet et foreningsmærke.
Mærket har en diameter på 20 mm og er fremstillet i guldplatteret bronze.
Oplaget er 500 stk.
Foreningsmærket kan købes af alle for 10 kr./stk.
Alle ovennævnte priser er eksl. forsendelse.
|